Så er 24 timers løbet i Viborg overstået. Det var nu ellers med en vis nervøsitet at man forberedte sig til starten kl. 12 lørdag middag. Solen skinnede allerede ubarmhjertigt fra en skyfri himmel, dette her blev varmt. Nå men starten gik og vi luntede derudaf. Tempoet er selvsagt ikke i top når man har 24 timer at løbe i. Heldigvis fulgtes jeg med 2 andre singleløbere det meste af eftermiddagen. Karsten og Mikkel hed de 2 gutter som var så så venlige at holde mig med selskab - tusind tak for det !
Iøvrigt 2 som jeg havde mødt under Swiss Alpine Marathon i 2002. Mikkel løb dengang med en lille klokke i 78,5 km så ham glemmer man skam ik´. Har siden haft mareridt om den forbandede klokke. Nå nok om det, første krise under 24 timers løbet kom omkring kl. 18. hvor jeg følte mig fuldstændig nedkørt. Jeg valgte at holde en lille pause og åd i den forbindelse en plade chokolade og noget druesukker for at fylde depoterne op på ny. Efter en mindre snak med mig selv forsøgte jeg at komme igang igen. Det gik okay. Omkring kl. 02 kunne jeg ikke mere, men målet var osse målet. 18 omgange og over 100 km. Netop det at komme over 100 km var mit store mål inden starten og nu havde jeg nået det, det var FEDT !